Et tryksår (decubitus) er en lokaliseret skade på huden og/eller det underliggende væv, ofte over et knoglefremspring. Denne type sår skyldes tryk eller tryk kombineret med forskydning (2). Trykket forhindrer blodet i at cirkulere ordentligt og forårsager celledød, vævsnekrose og udvikling af sår. Kørestolsbrugere eller sengeliggende personer, for eksempel efter operation eller tilskadekomst, er særligt udsatte.
Væsentlig årsag til morbiditet
Tryksår er en væsentlig årsag til morbiditet og mortalitet, især for folk med nedsat følelse, manglende bevægelighed i længere tid eller høj alder. De mest almindelige steder, hvor tryksår forekommer, er over et knoglefremspring, såsom albuer, hæle, hofter, ankler, skuldre, ryggen og bagsiden af hovedet.
Klassifikation
Tryksår klassificeres i henhold til graden af observeret vævsskade. I 2009 blev man i det rådgivende EPUAP-NPUAP- panel enige om at inddele tryksår i fire kategorier (3):
Kategori I: Intakt hud med en rødme, der ikke blegner ved tryk
Sakral-området, kategori I, NPUAP copyright & anvendes med tilladelse.
Intakt hud med en rødme, der ikke blegner ved tryk i et lokaliseret område, normalt over et knoglefremspring. Misfarvning af huden, varme, ødem, hårdhed eller smerte kan også forekomme. Mørkpigmenteret hud, muligvis uden synlig blegning.
Kategori II: Delvist tab af hudtykkelse eller blærer
Sakral-området, kategori II, NPUAP copyright & anvendes med tilladelse.
Delvist tab af hud, der fremstår som et overfladisk åbent sår med en lyserød sårbund uden dødt væv. Kan også fremstå som en intakt eller åben/bristet serumfyldt eller blodfyldt blære.
Kategori III: Fuldhudstab (synligt fedtlag)
Sædeben, grad III, NPUAP copyright & anvendes med tilladelse.
Fuldhudstab Subkutant fedtvæv kan være synligt, men ingen knogler, sener eller muskler ses. Der kan være noget dødt væv. Kan indebære underminering og tunneldannelse.
Kategori IV: Fuldhudstab (synlig muskel/knogle)
Sakral, kategori IV, NPUAP copyright & anvendt med tilladelse.
Fuldhudstab synlig knogle, sene eller muskel. Der kan være dødt eller nekrotisk væv til stede. Indebærer ofte underminering og tunneldannelse.
Behandlingsbehov (2,3)
- Trykket skal aflastes eller fjernes på passende vis.
- Sårbehandling skal optimeres ved:
- Oprensning af nekrotisk væv
- Passende rensning af såret og den omkringliggende hud
- Brug af passende bandage, der understøtter fugtig sårheling
Egnede bandager til tryksår er skumbandager eller alginatbandager med en optimal absorption og ekssudathåndtering, såsom Biatain Silicone, Biatain Adhesive eller Biatain Alginate . En sølvbandage, såsom Biatain Ag eller Biatain Alginate Ag, kan hjælpe med at forebygge eller behandle sårinfektion.
Hvis såret er meget smertefuldt, kan en skumbandage med ibuprofen (Biatain Ibu), der understøtter fugtig sårheling, være et godt alternativ. Brugen af Biatain Ibu understøttes af adskillige randomiserede kontrollerede studier(4-6).
Download vores tips om forebyggelse, vurdering og behandling af tryksår.
Tryksår – forebyggelse og behandling En Coloplast lommeguide (pdf)