Uddannelse - Coloplast Danmark A/S
Søg økonomisk støtte

Søg økonomisk støtte

Sådan søger du økonomisk støtte/sponsorering til faglige arrangementer, konferencer og uddannelsestilskud. Læs mere
Luk

Sådan søger du økonomisk støtte

Ønsker du at søge støtte til faglige arrangementer eller deltagelse i nationale og internationale årsmøder eller konferencer, er reglerne for ansøgning ændret pr. 1. januar 2018.

Fra 1. januar 2018 må medicovirksomheder, som er medlem af MedTech Europe (Den europæiske paraplyorganisation for brancheforeninger EUCOMED og EDMA), ikke længere yde direkte støtte til en sundhedsperson til 3. parts konferencer eller møder.

Coloplast må derfor ikke længere yde økonomisk støtte eller sponsorat direkte til en sundhedsperson og vil derfor skulle afvise personlige ansøgninger, som vi modtager.

I stedet vil det være afdelingsledelsen på sygehuset eller den kommunale ledelse i hjemmeplejen, som skal søge om økonomisk støtte. Vær opmærksom på, at beløbet, der søges, skal udbetales til en afdelings – eller fondskonto. Afdelingsledelsen eller kommunen beslutter selv efterfølgende, hvilken sundhedsperson, der skal have gavn af sponsoratet.

For at kunne ansøge skal der udfyldes et ansøgningsskema med obligatoriske oplysninger samt vedlægges dokumentation for det beløb, man ønsker at ansøge om.

Du kan se mere om ansøgningsprocessen her

Du kan finde ansøgningsskema på dansk her. Det udfyldte skema sendes på mail til edugrantdk@coloplast.com. Herefter foretages en uvildig vurdering af, om der kan ydes støtte. 

Vi anbefaler, at der som udgangspunkt søges om økonomisk støtte mindst tre måneder inden arrangementets start.

Processen er som følger:

  1. Ansøgningsskema downloades, udfyldes og sendes til edugrantdk@coloplast.com
  2. Ansøgningen behandles af Coloplast Danmark A/S Grant Committee.
  3. Ansøgningens kontaktperson får svar fra Coloplast indenfor 2-4 uger. Ved positivt tilsagn vil kontaktpersonen modtage en kontrakt til underskrift.
    (OBS kontrakten skal underskrives af afdelingsledelsen eller den kommunale ledelse)
  4. Kontrakt returneres til Coloplast og overførsel af beløb vil igangsættes og kan forventes modtaget indenfor 2-3 uger.
  5. Efter afholdelse af uddannelsesarrangementet indsendes bilag på anvendt beløb til Coloplast.

Det er vigtigt at slå fast, at Coloplast fortsat er positiv overfor at yde økonomisk støtte/sponsorat til sundhedspersoner – nu skal der blot ansøges på en ny måde.

Du kan se mere om økonomisk støtte/sponsorater fra Medicovirksomheder her: Pjece til Medicoindustriens pjece ”Medicoindustriens sponsorvejledning” og pjece ”De danske tilknytningsregler 2014”

 

Politik

Hvor det er tilladt i henhold til nationale love, regler og faglige adfærdskodekser, kan Coloplast Danmark A/S yde økonomisk støtte til fremme af faglig uddannelse.

Økonomisk støtte fra Coloplast Danmark A/S må aldrig være betinget af nogen form for nuværende eller potentielle fremtidige køb, leasing, anbefaling, recept, brug, levering eller indkøb af Coloplasts produkter eller tjenester.

Coloplast Danmark A/S yder ikke økonomisk støtte til individuelle sundhedspersoner. Den økonomiske støtte skal søges af ledelsen i en sundhedsorganisation. Ledelsen, der modtager tilskuddet, er eneansvarlig for udvælgelse af de enkelte deltagere. Dette vil udtrykkeligt fremgå af den skriftlige kontrakt. 

Alle ansøgninger om økonomisk støtte skal indsendes til og godkendes af Coloplast Danmarks Grant Committee. Internationale arrangementer skal være "Godkendt" i MedTech Europe Conference Vetting System (CVS), som en forudsætning for at få ydet økonomisk støtte.


Luk
Luk

Gratis vareprøve

Tak for din bestilling

Ordren er afgivet

Se skrivebordsversion